Installatører

Ny, grøn forretning

Som installatør har du nye muligheder for at skabe mersalg med hybridvarme og gøre din profil grønnere og mere attraktiv for boligejere. Se hybridvarme som en mulighed for at fremtidssikre dine kunder med gasfyr. Du kan slå på, at hybridvarme er den næste besparelse, som en kunde med kondenserende gasfyr kan opnå. Hybridvarme er også argument over for kunder, som ikke har været interesseret i en varmepumpeløsning alene.

Tre vigtige salgsargumenter over for dine kunder

Få flere økonomiske fordele
De fleste oplever besparelser med hybridvarme, og i nogle tilfælde har boligejere kunnet skære helt op til 50 % af deres energiregning. Ud over et lavere energiforbrug er der udsigt til reduceret elpris og mulighed for et bedre energimærke, som kan øge værdien af boligen.

Få høj komfort året rundt
Komforten i boligen er andet område, hvor dine kunder ikke ønsker at gå på kompromis. Med hybridvarme sikrer du kunden en tryg og stabil opvarming af boligen uanset udetemperaturer. For varmepumpen og gasfyret supplerer hinanden på bedste vis året rundt.

Få en grønnere bolig for fremtiden
Hensyn til klima, miljø og bæredygtighed påvirker i stigende grad dine kunders indkøb og investeringer. Med hybridvarme udnyttes naturgassen i Danmarks store gasnet sammen med naturens egen energi i form af el fra sol og vind, varme fra luft eller jord. Samtidig er kunden sikret længere ud i fremtiden end med opvarmning baseret alene på én energikilde.